Trænger du til kropslig forkælelse i nærheden af Odense, Næsby eller Snestrup? Få rettet op i ubalancen med zoneterapi hos Zone A ved zoneterapeut Anette Harder.
Har du nogle arbejdsskader eller belastninger som eksempelvis musearm, tennisalbue samt ryg- nakke- og skulderproblemer? Som zoneterapeut behandler jeg alt fra nedsat immunforsvar til mave-tarmproblemer med zoneterapi og akupunktur.
Jeg kan blandt andet hjælpe dig med følgende behandlinger:
Få styrket dit helbred hos en zoneterapeut
Zoneterapi kan afhjælpe muskel- og ledsmerter i forbindelse med for eksempel gigt. Det er også godt mod stress. Du behøver ikke være syg eller have generende symptomer for at gå til behandling hos en zoneterapeut.
Zoneterapien er rigtigt godt i forhold til at opretholde et velfungerende immunforsvar eller en god fordøjelse eller som en afstressende pause i en hektisk og krævende hverdag. Derfor er det også godt for gravide.
Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi er en anerkendt behandlingsmetode, hvor en zoneterapeut med trykmassage i refleksområdet tilstræber at genoprette balancen et andet sted på kroppen.
De målbare effekter ved zoneterapi er:
- øget blodgennemstrømning i området, svarende til det refleksområde, som behandles.
- øget produktion af neurohormoner, som er smertestillende.
En zoneterapeut opfatter mennesket som et holistisk hele, hvor bestemte zoner på hver fod korresponderer med bestemte zoner og organer i selve kroppen. Derfor kaldes zoneterapibehandling også for refleksologi. Hver kropsdel er med andre ord repræsenteret i et område på føddernes over- og underside, som kaldes et refleksområde.
Tanken er, at der findes en særlig vital energi, som cirkulerer i kroppen. En zone bliver påvirket, hvis denne energi bliver blokeret. Zoneterapeutens opgave er dermed at fremkalde en positiv virkning på det bestemte sted i kroppen ved at trykke på et bestemt punkt på foden.
Hvordan foregår behandlingen?
Zoneterapi foregår ved trykmassage på begge fødder og underben. Gennem reflekszonernes ømhedsgrad, hudens tilstand og andre faktorer dannes et billede af ubalancens karakter, placering og styrke. Behandlingen tilrettelægges herefter.
Gennem behandlingen påvirkes hele kroppen til at søge efter optimal balance. Ofte er det fordelagtigt at kombinere zoneterapien med øreakupunktur. Det er min erfaring som zoneterapeut, at zoneterapien og øreakupunktur supplerer hinanden godt.
Enkelte mennesker er ikke trygge ved nåle i forbindelse med øreakupunktur, men jeg kan også tilbyde behandling med små frø, der sættes på de enkelte ørepunkter med et lille stykke plaster.